Foredrag: Tvillinger i dagplejen
Der fødes i dag dobbelt så mange tvillinger,
som for bare 10 år siden. Flere og flere dagplejere møder
derfor tvillingebørn og deres forældre.
Tvillinge-småbørn kan have særlige behov knyttet til netop
dét, at være tvilling - og måske også for tidligt født.
Dagplejere, der har tvillinger, er sammen med
tvillingebørnene mange timer dagligt og derfor er det værd
at være opmærksom på, hvilke sårbarheder og ressourcer, der
ligger i tvillingeskabet som udviklingsramme. |
|
 |
Hvordan har det f.eks. påvirket børnene at deles om én barsel.
De har ofte en anden form for en-til-en kontakt med deres forældre
og ikke mindst væsentlig mindre en-til-en kontakt? Hvad præger det
tidlige samspil mellem tvillingebørn indbyrdes og hvad er
tvillingeforældres oplevelse af tvillingeskabet? Er der forskellige
måder at have og være tvilling på, og hvilke forskelle er der på
enæggede og tveæggede?
Hvilken rolle kan dagplejen spille i
det enkelte tvillingebarns udvikling og hvordan kan dagplejeren
styrke og støtte evt. sårbare tvillingeforældre? Hvilke ressourcer
ligger der i netop dagplejen i forhold til tvillingebørn? Oplever
tvillinger separationsangst ved adskillelse fra hinanden? Hvordan
med indkøring i dagplejen og med gæstedagplejere?
I
foredraget kan inddrages oplysninger om f.eks. tilknytning, selvets
udvikling, affektiv afstemning, anerkendende nærvær og
konfliktløsning eller andre mindre tvillingespecifikke emner.
Se vores
kalender for næste foredrag eller
kontakt os og book et
foredrag eller et udviddet undervisningsseminar i Jeres eget regi.