Familieterapi og forældrecoaching
Der er i
enhver familie en gensidig afhængighed og påvirkning uanset, hvor
følelsesmæssig forbundet eller adskilt familiefølelsen er.
En familie fungerer kun så godt, som hvert enkelt familiemedlem
trives. Børns problemadfærd kan derfor ikke forstås isoleret fra
resten af deres omverden.
I familieterapi hjælper vi Jer med at finde ind til
kerneproblemet og finde nye måder at være sammen på, hvor alle får
plads og mulighed for at trives. Der kan være behov for et
terapeutisk forløb med barnet evt. sideløbende med
forældrerådgivning. I et børneterapeutisk forløb med mindre børn er
legen det primære redskab.
Konkret rådgivning /
forældrecoaching
Forældrecoaching henvender sig til dig, der gerne vil blive bedre
til at være den forælder, du gerne selv vil være! Det kan dreje sig
om nogle konkrete konflikter med dit barn/dine børn, som du gerne
vil diskutere med en professionel sparringspartner. Eller måske har
du og din partner brug rådgivning, så I bliver bedre til at
samarbejde omkring opdragelsesmæssige spørgsmål og håndtere
indbyrdes uenigheder.
For de familier, som ønsker rådgivning og coaching omkring
nogle konkrete afgrænsede problemer, kan en enkelt eller
to samtaler opfulgt af telefonrådgivning være løsningen.